Et træhus, der både optager og lagrer CO₂ gennem biogene og upcyclede materialer
Materialer som aktive kulstoflagre
Jord opføres med en stor andel af biogene materialer som træ, ler og hamp*.
De er blandt andet valgt for deres evne til at binde kulstof. Kulstoffet optages, mens materialerne vokser, og lagres derefter i konstruktionen gennem bygningens levetid – i stedet for at blive frigivet, som hvis materialerne blev brændt, kasseret eller nedbrudt.
Træ som bærende idé
I JORD begynder bygningen med træ som den bærende idé og som gennemgående materiale i huset. Et materiale, der tilfører huset stabilitet, varme og taktilitet. Lodret og vandret. Synligt og ærligt.
Hvor mange byggerier samler sig omkring en betonkerne, er JORD opført med et skelet i træ. Træet erstatter beton dér, hvor det giver mening, og er med til at reducere brugen af tunge materialer i bygningens konstruktion.
I JORD er træ ikke kun en del af konstruktionen, men også en del af oplevelsen af huset. Materialet arbejder med tiden. Det patinerer og ændrer sig og fortæller, at en bygning ikke er et færdigt produkt, men en del af et længere kredsløb – et materiale med både fortid og fremtid.
Konstruktion i CLT og limtræ
Over terræn er hele konstruktionen opført af CLT og limtræ, der på hver sin måde er med til at bære huset.
CLT består af massive træelementer, hvor lag af brædder er limet sammen på kryds. Det giver store, stabile flader, som blandt andet bruges i bygningens kerne. I limtræ følger trælamellerne derimod samme retning og danner lange, stærke bjælker og søjler.
Sammen gør de det muligt at lade træet fylde langt mere i konstruktionen – også dér, hvor man i større byggerier ofte ville møde beton og stål. I JORD er træet derfor ikke kun noget, man ser og mærker. Det er med til at bære huset og forme den måde, det er bygget på.
Når vi erstatter en del af de konstruktioner, der ellers ofte udføres i beton og stål, med træ, får materialevalget også betydning for husets CO₂-aftryk. Mens træet vokser, optager det CO₂ fra atmosfæren og lagrer kulstoffet i træet. Det kulstof forbliver bundet, når træet får nyt liv som konstruktion i JORD.
Buede kræfter i limtræssøjlerne
De lodrette kræfter optages af buede limtræssøjler, som står frit og synligt i ankomstrummet. Søjlerne opleves direkte i rummene og gør konstruktionen læsbar med det blotte øje. I deres rå og ærlige form viser de, hvordan huset er bygget op, og lader træet træde frem som en tydelig del af arkitekturen. De buede forløb og den synlige opbygning leder tankerne mod store, åbne konstruktioner og giver huset en særlig rumlig karakter.
Robinietræ på facaden
Også udadtil spiller træ en central rolle. Facaden er beklædt med robinietræ – en hurtigt voksende træsort, der dyrkes i Europa. Træet kan stå ubehandlet og patinere over tid fra varme gyldne nuancer til en mere afdæmpet sølvgrå tone. Forandringen sker gradvist og giver facaden et roligt og varieret udtryk, hvor materialet får lov at ældes med værdighed.
Det særlige ved robinietræ er kombinationen af hurtig vækst, stor hårdhed og naturlig holdbarhed. Efter fældning har robinien samtidig en særlig evne til at sætte nye skud fra rødder og stub, så træet kan vokse frem igen.
Robinie hører til blandt de mest naturligt holdbare træarter, der dyrkes i Europa, og har en høj modstandskraft over for råd og svamp. Det betyder, at træet kan anvendes til mange udendørs formål uden kemisk imprægnering. Derfor bruges det blandt andet til terrasser, legepladser og byrumsinventar, hvor materialet skal kunne holde til både vejr og daglig brug.
De samme egenskaber gør robinietræet interessant som facadebeklædning. På JORD er træet derfor ikke alene valgt for sit udtryk, men også for det, materialet kan: Danne et robust, smukt og langtidsholdbart ydre lag på bygningen.
TRÆ, Aarhus
Træ i de indvendige rum
Også indvendigt i huset er træ et gennemgående element i vægge og overflader, hvor årer, knaster, farver og variationer i materialet får lov at stå synligt frem. Det bidrager med varme og nærhed og skaber en rolig atmosfære, hvor man både kan dufte og fornemme træet.
Flere steder i huset træder synlige træsøjler og -bjælker frem som en del af arkitekturen og gør det aflæseligt, hvordan huset er bygget op.
Gulve i blandede træsorter fra restpartier
I gulvene fortsætter arbejdet med træ som et aktivt materiale i rummene. Trægulvene udføres i blandede træsorter fra restpartier og bygger videre på erfaringer fra projektet TRÆ, hvor træspild fra gulvproduktioner blev gentænkt og upcyclet til et helt nyt gulv, som Lendager Arkitekter har været med til at designe.
Ved at sammensætte resterne af de forskellige træsorter er der blevet skabt en mosaik og et gulv med stor variation, dybde og karakter. Et bevis på, at overskudsmaterialer rummer et æstetisk potentiale, når de behandles med omhu.
Bygget med jord
I JORD er ler, sammen med træ, et gennemgående materiale, der indgår i flere forskellige sammenhænge i huset.
Stampet ler i facaden
Udvendigt indgår ler i facaden i stueetagen og på 1. sal, hvor der arbejdes på at anvende kalkstabiliseret, stampet lersten og puds i passende formater og sammensætning. Her formes leret i lag og presses sammen i stedet for at blive brændt, som man kender det fra traditionelle mursten.
Hvor almindelige mursten brændes ved høje temperaturer, er det stampede ler opbygget og stabiliseret uden samme energikrævende proces. Kalkstabiliseringen tilfører styrke og holdbarhed, samtidig med at lerets naturlige karakter og stoflighed bevares.
Sanselige overflader i ler
Også indvendigt i huset spiller ler en rolle. Dets evne til at optage og afgive fugt bidrager til et stabilt og behageligt indeklima, der kan mærkes i hverdagen. Samtidig giver det overfladerne dybde og struktur med diskrete variationer i farven, der skaber et roligt og varmt udtryk. Løsningen blev testet i TRÆs Living Lab og bringes nu videre i større skala.
I JORD bliver ler altså et konkret udtryk for byggeriets grundtanke: At arbejde med naturlige materialer og lade dem stå frem med deres egen karakter og historie.
Hampefibre som aktiv isolering
Hamp er et af de materialer i JORD, man ikke nødvendigvis ser, men som alligevel har betydning for huset. Her indgår hampefibre i facadens isolerende lag, hvor de bidrager med gode isolerende egenskaber.
Hamp vokser hurtigt og kan nå fra frø til høst på omkring fem måneder. Under væksten optager planten CO₂ og udvikler lange, stærke fibre i stænglen, som efter høsten kan bruges som råmateriale til isolering.
For at frigøre fibrene fra resten af planten får de høstede stængler lov at ligge på marken i en periode. Her hjælper fugt og naturlige mikroorganismer med at løsne de lange fibre, der sidder i den yderste del af stænglen. Herefter tørres stænglerne, og fibrene kan skilles ud og videreforarbejdes til plantebaseret isolering.
Genbrugsvinduer med nyt liv i facaden
I stedet for først at designe facaden og siden finde materialerne, er processen i JORD vendt om.
Vinduerne er genbrug fra fejlproduktioner. Fælles for dem er, at de fortsat fungerer glimrende – teknisk, funktionelt og i drift – men af forskellige årsager aldrig fandt deres oprindelige plads. I JORD har de i stedet fået en ny rolle.
Vinduerne har sat rammerne for facadens udtryk. Her gælder princippet, at formen følger tilgængeligheden. Facadens rytme og variation er derfor direkte afledt af vinduernes formater og form, og på den måde kan vi arbejde mod at bruge så meget genanvendt glas som muligt. Det giver et udtryk med variation og karakter, hvor arkitekturen bærer spor af materialernes historie og tidligere liv.
TRÆ, Aarhus
Biobaserede fliser skabt med naturens principper
I TRÆ blev biobaserede fliser afprøvet i mindre skala i TRÆs Living Lab. Erfaringerne herfra har vist, hvordan biobaserede materialer med lavt forarbejdningsniveau kan indgå naturligt i et moderne kontormiljø uden at gå på kompromis med dets funktion.
Biobaserede fliser er en type biocement, der fremstilles ved hjælp af naturlige bakterier, der omdanner næringsstoffer til kalk, som binder materialer som sand og grus sammen ved almindelig temperatur. Processen minder om den måde, koraller danner strukturer på – uden brug af energikrævende brænding. Resultatet er en flise med mineralsk karakter, men fremstillet med et lavere forarbejdningsniveau end traditionel cement.
Gulvet er ikke blot en overflade, men en del af bygningens samlede tanker om materialer. Her omsættes erfaring til praksis i en mere permanent og skaleret løsning – og er samtidig et konkret eksempel på, hvordan nye materialer kan integreres i samspil med arkitekturen og de tekniske rammer, der former byggeriet.
Beton reduceret til et minimum
JORD er opført oven på metroen, hvilket stiller særlige krav til bygningens konstruktion og fundament. Det store ankomstrum bæres ned i udvalgte betonpunkter over metroen, mens resten af huset hviler på traditionelle betonpæle og fundamenter.
Konstruktionen er udviklet med ambitionen om at begrænse brugen af beton dér, hvor andre materialer kan anvendes i stedet. Derfor er store dele af husets stabiliserende konstruktion opført i træ frem for en traditionel betonkerne.
Det er et bevidste fravalg af beton, stiller større krav til koordinering, dokumentation og teknisk udvikling, men understøtter samtidig husets grundidé og skaber en lettere konstruktion med tættere forbindelse til materialernes oprindelse.
I JORD er beton reduceret til det nødvendige – og anvendt præcist dér, hvor det ikke kan undværes.
Akustikloft af genbrugspapir
I JORD anvendes akustiklofter i papirgranulat. Materialet er udvundet af genbrugspapir og fungerer som et lydabsorberende lag, der er med til at forme bygningens rumlige kvalitet. Akustikloftet sprayes op og indgår som en aktiv del af rummene og bidrager til, at de opleves mere behagelige at opholde sig i. Loftet er valgt for sin evne til effektivt at absorbere lyd og reducere efterklang.
Samtidig passer akustikloftet naturligt ind i måden at arbejde med materialer på i JORD. Det er let, biogent og tænkt som en del af et kredsløb, hvor materialer ikke blot anvendes, men indgår med omtanke.
JORD bliver DGNB Guld-certificeret
JORD bliver DGNB Guld-certificeret efter de nye 2025-kriterier. Et målbart værktøj til at holde retningen og leve op til en række krav og standarder.
I JORD bruges DGNB Guld som andet end en afsluttende certificering. Det er en ramme, der sætter klare standarder for, hvordan bygningen skal tænkes, projekteres og realiseres. En fælles reference for de mange beslutninger, der træffes undervejs.
En anden tilgang til bygningens liv
DGNB er valgt, fordi certificeringen arbejder med et større perspektiv og tilgang til byggeriets livscyklus. Den omfatter ikke kun energi og materialer, men også indeklima, drift, robusthed og bygningens langsigtede værdi. Det betyder, at valg ikke tages isoleret, men ses i sammenhæng. Hvad betyder et materialevalg i dag for bygningens brug i morgen? Hvordan hænger arkitektur, teknik og drift sammen over tid?