Et kontorhus i træ bygget med biogene og upcyclede materialer
Et højhus i træ – baseret på erfaringer fra TRÆ
Træ er det bærende materiale, der former JORD på kanten mellem Nordhavn og Østerbro. Robinietræ på facaden, hamp i væggene og upcyclede vinduer er med til at give huset form og karakter.
Vejen mod at blive dygtigere til at bygge ejendomme er brolagt med solide erfaringer. Erfaringer som vi gjorde os i kontorhuset TRÆ i Aarhus. JORD er således en videreførsel af et velfungerende samarbejdet mellem PFA Ejendomme, Kilden og Hindby og Lendager Arkitekter.
“Et af målene med at bygge både TRÆ og JORD er, at vi kan lære mere, og dernæst dele vores erfaringer med resten af branchen. Vi gør os umage og håber, at vi sammen bliver klogere på, hvordan vi kan bygge anderledes.”
– Rune Kilden, by- og ejendomsudvikler hos Kilden og Hindby
”Noget af det eneste, vi har i dag, som kan optage CO2, er biogene materialer.”
Se med videoen, hvor arkitekt hos Lendager Arkitekter Anders Lendager og ejendomschef hos PFA Peter Morgan fortæller om tankerne bag JORD og visionen med at bygge et hus med biogene materialer.
JORD er et projekt, som bygger videre på erfaringer og undersøger nye måder at arbejde med materialer og konstruktion. Hvor formålet er at undersøge, hvordan man kan bygge i træ med biogene- og upcyclede materialer som grundstenene. Og hvor netop de grundsten former et moderne kontorbyggeri, hvor materialerne kan være både smukke, funktionelle og langtidsholdbare.
Derudover undersøger vi med JORD, hvordan vi kan bygge i højden med træ som bærende konstruktion, og hvor træet bliver både funktionelt og visuelt i huset.
Et hus formet af sine materialer
-

Byggeriet
JORD bygger på solide erfaringer fra kontorhuset TRÆ.
-

Arkitekturen
Et hus med en kerne af træ – og med Metroen som fundamentet for arkitekturen. Sådan beskriver arkitekten JORD.
-

Materialerne
CLT, ler, hamp, robinietræ og upcyclede restmaterialer er grundstenene i JORD.
Med JORD tager vi udgangspunkt i at bygge med materialer, der har deres ophav i naturen. I overført betydning er vores tilgang til JORD, at vi ønsker at forholde os mere bevidst til, hvordan vi bygger og undersøge de muligheder, som bl.a. biogene materialer giver os.
Hvorfor hedder huset JORD?
Kontorer formet til nutid og fremtid
.
Kontorhus i Nordhavn
.
Kontorer formet til nutid og fremtid . Kontorhus i Nordhavn .
“Hos PFA sætter vi handling bag ambitionerne ved at investere betydeligt i grønne løsninger og skubbe på for en ansvarlig udvikling i de selskaber, vi investerer i. Vi arbejder målrettet på at nedbringe miljø- og klimaaftrykket fra vores ejendomsportefølje, der er blandt landets største.
Derfor er et projekt som JORD vigtigt i vores ejendomsportefølje, og vi er derfor stolte af at kunne gøre så ambitiøst et projekt med fokus på upcyclede- og biogene materialer til en realitet.”
En investering der giver mening
Peter Morgan, Ejendomschef i PFA